Suitable for Markets in Asia

Vækst for danske virksomheder i Asien.

Med stagnerende, og i nogle tilfælde faldende, vækst på de vestlige markeder, kigger danske virksomheder sig naturligvis om efter nye markeder med vækst.

Kata Fonden gennemførte derfor et stort projekt, Suitable for Growth, med fokus på det kinesiske mellem-marked, og deler erfaringerne fra dette projekt til flere virksomheder og videreudvikler resultaterne til at dække yderligere markeder i Asien.

Projektet blev afsluttet i 2017.

Projektet løb over en 2-årig periode frem til medio 2017. Projektet blev finansieret af Industriens Fond og gennemførtes af Kata Fonden i samarbejde med ambassader og lokale konsulenter i Indonesien, Filippinerne, Thailand og Sydkorea.

Projektet var delt i tre faser og baseret på aktionslæring, hvor virksomheder gratis deltog med konkrete udviklingsprojekter og modtog støtte i form af seminarer og konsulentydelser.

I første fase blev danske virksomheder inviteret til lokale inspirationsseminarer i hvert marked med muligheden for at dele deres egne vækstprojekter og idéer. Virksomhederne med de bedste projektidéer blev udvalgt til anden fase, hvor de i samarbejde med lokale eksperter igennem en række seminarer designede en forretningsplan for deres udvalgte markedssegment. De fire bedste projekter blev så udvalgt til den sidste fase og modtog intensiv støtte af lokale markedskonsulenter med henblik på at implementere virksomhedernes vækstplaner i markedet. Målet var, at demonstrere markedsadgang gennem etablering af et øget salg og nye kunder.

Projektet Suitable for Markets in Asia er afsluttet.

 

 

Nørre Havnegade 43 - 6400 Sønderborg
CVR: 29945179