Det emmer af liv på Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg. Der er blot få timer til dørene går op til skolens anden LEAPS-fremvisning. Luften er tyk af spænding og forventninger, der venter på at blive indfriet.  

Elever og lærere fra henholdsvis 1., 4. og 7. årgang er i fuld gang med at lægge en sidste hånd på deres produkter, som skal fremvises for borgere, forældre og politikere i lokalsamfundet, der også har taget del i forløbet. Alle klasser har nemlig haft lokalforankring som omdrejningspunkt, hvor dét at være fra Kvaglund og lignende identitetsspørgsmål har været et tema.  

Anita er matematiklærer i 1. klasse på Kvaglundskolen, og fortæller her, hvordan det er at arbejde med LEAPS i praksis, med to afsluttede forløb i rygsækken. 

”Jeg må indrømme, at jeg i nogle år har været lidt træt af at gå på arbejde. Men nu synes jeg det er sjovt at være lærer igen. LEAPS fordrer en helt anden tilgang til undervisningen og samarbejde med kollegaer.” Anita, lærer på Kvaglundskolen i Esbjerg.

Vi planlægger forløbene i fællesskab i teamet. Vi har netop afsluttet det andet LEAPS-forløb i dette skoleår, og det er gået rigtig godt. Forløbet havde titlen, ”Hvem er jeg?”, og har inkluderet stort set alle fag i 1. klasse. Vi er blevet en del klogere fra første til andet forløb. Vi planlagde det første LEAPS-forløb før sommerferien, men efter sommerferien oplevede vi nogle udfordringer med detailplanlægningen, f.eks. med materialer. Vi havde egentlig afsat tid til dette i den første uge efter sommerferien, men den tid skulle vi i stedet bruge på indrette og klargøre klasselokalet til de kommende elever. Derudover var vi udfordret på, at vi ikke kendte vores elever, og derfor ikke helt kunne vurdere, hvor lang tid et forløb ville vare. Det måtte vi også justere undervejs, men heldigvis er der mulighed for det, når man arbejder med LEAPS. Vi har ikke en årsplan med titler på forløb. Vi skaber forløbene undervejs i skoleåret, og vi samler jo også hele tiden erfaringer fra de forløb vi er i gang med, som kan bruges til kommende forløb. 

Vores første forløb hed, ”At gå i skole”. Vi startede med at besøge Esbjerg Museum, hvor eleverne kunne se, hvordan man gik i skole i gamle dage. Dernæst undersøgte vi, hvordan man går i skole andre steder i verden.  
Det kickstartede en refleksion hos eleverne af, hvorfor vi går i skole, samt at ikke alle har lige muligheder for at gå i skole. Eleverne har lavet kigkasser, med små, detaljeret skolestuer fra forskellige dele af verden, samt produceret små tavler med tavlemaling. De har også lavet forældrefoldere, hvor de har skrevet til deres forældre, hvad de har brug for, når de går i skole. Og så har de skrevet en sang, hvor de har lavet rasleinstrumenter til.  
Så vi lavede mange små produkter, samt et stort fælles maleri. Eleverne har arbejdet sammen om alle produkter på nær forældrefolderen.  

Forud for forløbet har vi i teamet udfyldt en detaljeret projektkalender, så vi dag for dag kan se, hvad vi skal arbejde med.  

Det første projekt tog dog længere tid end vi regnede med, fordi vi ikke kendte eleverne, da vi planlagde forløbet. Det havde vi så mulighed for at justere til næste forløb, hvor vi kendte eleverne og dermed var langt mere realistiske i forhold til, hvor lang tid et forløb varer.  

Det gode ved LEAPS er, at der er tid til at justere forløbene. I det første projekt blev vi enige om, at vi ville forlænge processen så vi kunne gøre produkterne færdige. Det var en god investering, og det forskubber blot projektplanen i den anden ende, da vi ikke har en årsplan som sådan, men planlægger projekterne fortløbende.  

Dagen starter med to lektioners fagbånd, hvor eleverne har dansk, matematik og engelsk. Det er en fast struktur og rutine. Efter ti-frikvarteret, står der LEAPS på skemaet indtil de har fri kl. 14. Om torsdagen har de idræt i to lektioner, hvor vi i teamet detailplanlægger LEAPS-forløbet.  

Et LEAPS-forløb i 1. klasse: At gå i skole 

• Engagerende spørgsmål: ”Hvordan går vi i skole? Går alle børn i skole?” 
• Kickoff: Besøg på Esbjerg Museum for at se hvordan man gik i skole i gamle dage. 
• Produkt: kigkasser, sang, rasleinstrumenter, fælles maleri, små skoletavler og forældrefolder. 
• Autentisk publikum: elever fra andre klasser samt besøg fra bl.a. Undervisningsministeriet. 
• Fag inkluderet: historie, dansk, matematik, musik, billedkunst. 

Vi er tre lærere i vores team, og vi har to lektioners skemalagt forberedelse til LEAPS-projektet om ugen. Der er to førsteklasser på årgangen, som arbejder sammen på kryds og tværs. Eleverne er vant til at være sammen og arbejde sammen, og de er rigtig gode til at samarbejde. Som lærer har vi nu lært alle eleverne at kende, og oplever en rigtig god sparring i teamet omkring elevernes faglige udvikling og trivsel. Eleverne er meget engagerede i undervisningen, da de er optaget af det, de laver. Vi har meget tydelige rammer og faste rutiner, som stemmer rigtig godt overens med LEAPS-forløbene.  

Jeg må indrømme, at jeg i nogle år har været lidt træt af at gå på arbejde. Men nu synes jeg det er sjovt at være lærer igen. LEAPS fordrer en helt anden tilgang til undervisningen og samarbejde med kollegaer. Vi er væk fra de traditionelle bøger, og kan arbejde mere frit med materiale, der er meningsskabende for forløbene. Vi kommer også meget mere i dybden i undervisningen, fordi forløbene strækker sig over mange uger, og det giver eleverne en fornemmelse af, at dét at gøre sig umage betyder noget. Og både jeg og eleverne er engagerede på en helt anden måde. Nogen spørger, om jeg ikke er nervøs for, om eleverne når Fælles Mål – men jeg er ikke i tvivl om, at vi når Fælles Mål. For hvis man kan lide at gå i skole, og man synes det er sjovt, så kan man næsten ikke undgå at lære det, man skal.