Kronik: Tryghed i aldersblandet indskoling

Aldersintegreret indskoling er populær. Et forskningsprojekt tyder da også på, at aldersintegration kan styrke elevernes fællesskab, faglighed og trivsel. Men det er ikke en oplagt politisk sparefidus.

COLOURBOX1139132.jpg

Af Christina Lüthi, forsker, Universe Research Lab, Universe Fonden.

Kronikken har været bragt i bladet Folkeskolen, december 2010

På mange folkeskoler har man sat aldersintegreret indskoling på dagsordenen som afløser for den velkendte skolestart, hvor børnene er delt i klasser efter alder. Erfaringer fra mit forskningsprojekt Altruisme i Skolen tyder på, at netop de aldersblandede hold har en særlig positiv betydning for eleverne, både socialt og fagligt.

For det første tegner der sig et billede af, at elever i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel. De yngste indskolingselever har nemmere ved at få hjælp af de ældre indskolingselever, når de for eksempel bliver drillet af de andre. De større indskolingselever får ofte rollen som en slags »storebror« eller »storesøster«. Og det kan ses som en konsekvens af det forpligtende fællesskab, der bliver etableret med aldersblandede hold.

Mange af de mindre elever oplever de ældre elevers hjælp som tryghedsskabende. Og de sociale bånd, der bindes mellem store og små elever, øger ikke blot de yngste elevers trivsel i skolen, også de ældre elever profiterer af at hjælpe. Eksempelvis opnår de et mere positivt selvbillede og et større selvværd, når de hjælper de yngre, og det føles rart at hjælpe de andre elever på holdet. Helper's High kaldes det, når gode gerninger resulterer i positive emotioner, som udmønter sig i fysisk velvære.

For det andet er der noget, der tyder på, at den aldersintegrerede indskoling tilsyneladende også øger elevernes faglige niveau. Det handler både om, at de yngre elever bedre kan få hjælp af de ældre i timerne, hvis opgaverne virker for svære, og om at de ældre elever kan opnå en faglig gevinst ved at hjælpe de yngre elever. Blandt andet får de ældre elever bearbejdet stoffet på en helt anden måde, når de skal formidle det til andre.

Et forskningsprojekt om betingelser for børns sociale ansvar fra Socialforskningsinstituttet har vist, at elevernes sociale ansvarlighed ikke springer frem af sig selv. Hjælpsomheden kommer da heller ikke af sig selv, men kræver, at skolerne arbejder ud fra princippet om, at eleverne bærer et socialt ansvar over for hinanden. På skolen kan man for eksempel etablere en form for buddy-system, hvor hver enkelt elev får en ven og beskytter blandt de andre indskolingselever. Samtidig kan det være en god idé at tydeliggøre over for eleverne, at læreren forventer, at eleverne hjælper hinanden i dagligdagen.

Forældrenes støtte til skolens arbejde er også nødvendig - at de understøtter skolernes arbejde ved at forvente, at deres barn deltager aktivt i det fællesskab, der netop løfter den enkelte elev. Med andre ord bør forældrene ikke gøre den individuelle elev større end fællesskabet selv. Det kan i sig selv være lidt af sin sag i en tid, hvor »helikoptermødre« og »curlingforældre« stadig findes, og hvor hensynet til den enkelte nogle gange overskygger klassens behov for, at man tager sociale hensyn til hinanden.

I mit forskningsprojekt undersøger jeg, hvorvidt og hvordan altruisme (det modsatte af egoisme, redaktionen) kommer til udtryk i henholdsvis aldersintegrerede og aldersopdelte indskolinger, og hvilken betydning det har for elevernes læring og trivsel. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra godt 500 elever, over 60 interview og feltarbejde. De endelige resultater offentliggøres i januar 2011.

Aldersintegreret indskoling bør ikke blive et mål i sig selv, men er blot et middel til målet, hvilket også pointeres af lærere, der arbejder med aldersintegration. Sagt med andre ord kan aldersintegrerede hold være et glimrende bud på en indskolingsmodel, når målet er at styrke folkeskolens fællesskaber og elevernes sociale ansvarlighed. Men det er vigtigt, at aldersintegrationen bliver et led i en længere pædagogisk, didaktisk og organisatorisk proces i retning mod målet.

Argumenterne for at indføre aldersblandede hold er fra politisk side mange, særligt nu hvor kommunerne skal spare. Som forsker er min bekymring i den sammenhæng, at den aldersintegrerede indskoling i nogle tilfælde bliver brugt i forbindelse med en politisk agenda. Det tyder på, at nogle kommuner ser en god fidus i at indføre aldersintegrerede hold som led i et større, men kortsigtet besparelsesprojekt. Blandt andet er Randers Kommune blevet kritiseret for at lade en ny aldersintegreret indskoling være en farbar vej til besparelser. Mange skoler er slet ikke bygget til undervisning af op til 50 elever ad gangen. Tværtimod er mange, især ældre skoler, kendetegnet ved relativt små klasselokaler, der ikke levner plads til de store armbevægelser på et aldersblandet hold.

Nogle skoler vælger at ombygge skolen, hvorved aldersintegrationen kan resultere i en større økonomisk udgift. Andre skoler forsøger at arbejde med den aldersintegrerede model under trange kår, hvilket gør det svært at få det fulde udbytte af modellen. Sagt på en anden måde kan den aldersintegrerede indskoling på sidstnævnte skoler ende op med at blive en halvfærdig løsningsmodel, hvor indskolingsmodellen er den samme som før, bare med et andet navn.

Jeg plæderer således ikke for, at kommunaløkonomiske inter­esser skal være incitamentet til aldersintegrationen, ej heller for aldersintegreret indskoling, hvis de rette betingelser ikke er til stede. Ser man derimod på de menneskelige gevinster i at tænke på tværs af alder og kompetencer, er der god ræson i at overveje den aldersintegrerede model i fremtidens skoler. Netop fordi man kan fremme elevernes fællesskaber, trivsel og faglighed gennem elevernes sociale ansvarlighed, sådan som den kommer til udtryk i elevernes hjælpsomhed. Vejen til en bedre skolestart kan med andre ord gå gennem altruisme i den aldersintegrerede indskoling.

Altruismeprojektet er et af flere projekter målrettet praktikere i grundskolen, som gennemføres af Universe Research Lab, et forskningsinitiativ under den almennyttige fond Universe Fonden, hvis formål er at gøre skoleforskning anvendelig i praksis.

"Helper's High kaldes det, når gode gerninger resulterer i positive emotioner, som udmønter sig i fysisk velvære". Christina Lüthi, læringsforsker

Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg