Kooperativ læring i skolens hverdag

En undervisningsmetode, der gør eleverne mere aktive, og øger læring og skoletrivsel

Kooperativ læring på Petersmindeskolen.JPG

På Petersmindeskolen i Vejle har en stor gruppe lærere i nogle år arbejdet intenst med kooperative læring.

Kooperativ læring er en undervisningsform, som handler om at eleverne samarbejder om særlige læringsaktiviteter/øvelser. Det foregår på den måde, at læreren organiserer klassen i mindre grupper, og hvor eleverne skal igennem forskellige øvelser (på cooperative læring-sprog kaldet strukturer), som trin for trin fører dem igennem skrivning, læsning, problemløsning og præsentation. Det hele foregår i samarbejde i grupper af 4-5 elever.

Positiv effekt på både læring og trivsel
På Petersmindeskolen bruges metoden på alle klassetrin, og en forsker, der har ønsket at se på effekten, har været med i klasserne for at observere og interviewe både elever og lærere.

Forskerens arbejde viser at kooperative læring har en positiv effekt på både elevernes læring og ikke mindst elevernes trivsel. Det strukturerede gruppearbejde har fået gang i nye relationer på tværs af klassen. Elever, som ikke plejer at arbejde sammen, er blevet "tvunget" til at samarbejde, og har på den måde lært hinanden bedre at kende.

Bedre socialt miljø
Undervisningsmetoden skaber et bedre socialt miljø og være med til at opløse klikedannelser mellem eleverne. På Petersminde-skolen har disse undervisningstiltag også haft den effekt, at det er blevet lettere og hurtigere for lærerne, at konstatere, på hvilke områder, de enkelte elever har mest brug for støtte, både fagligt og socialt.

Øget bevidsthed om egen læring
Samtidig er der sket en øgning i elevernes bevidsthed om egen læring. De strukturerede øvelser i metoden sætter nemlig læringen ind i en sammenhæng, som gør det lettere for eleverne at erkende, hvad, hvorfor og hvornår, de egentlig lærer noget. De mange vari-erede øvelsesformer er med til at bevidstgøre eleverne både om læringens metode og læringens indhold.

Eleverne bliver altså bedre i stand til at reflektere over egen læring: Hvorfor arbejder vi med det her emne? Hvad er det jeg skal lære i forløbet? Hvordan lærer jeg det? Langt færre elever står af fordi de keder sig.

Spørger man eleverne selv, så viser det sig, at de synes vældig godt om det strukturerede gruppearbejde og de afvekslende øvelserne.

Positive resultater med kooperativ læring
Samlet set kan de positive resultater af lærernes praksis med kooperative læring opstilles i 15 punkter:
Kooperativ læring gør det lettere for læreren at sætte sig igennem og skabe positiv rammesætning
Kooperativ læring gør det tydeligere at se elevernes sociale og faglige styrker og svagheder
Kooperativ læring gør det lettere både at variere og strukturere undervisningen
Kooperativ læring medvirker til, at der er mindre spildtid og at man hurtigere kommer i gang med undervisningen
Kooperativ læring gør det muligt at anvende en afdæmpet og motiverende brug af konkurrence
Kooperativ læring kan anvendes på alle klassetrin (1.-10. klasse) og i alle fag
Kooperativ læring kræver ikke særlige materialer og er derfor let at implementere i undervisningen
Kooperativ læring kan også med fordel anvendes, når lærerne selv holder møder og i forældresamarbejde
Kooperativ læring medvirker til, at der bliver færre konflikter i klassen
Kooperativ læring medvirker til, at det bliver lettere at få styr på urolige elementer i klassen
Kooperativ læring bevirker, at eleverne føler sig mere friske og får mere energi i timerne
Kooperativ læring medvirker til, at eleverne er mere konstruktivt aktive i timerne; de følger mere med i undervisningen, deltager mere aktivt og er mere opmærksomme på det faglige indhold
Kooperativ læring kan bevirke, at eleverne husker undervisningens indhold bedre, fordi læringens indhold er sat ind i en meningsfuld kontekst
Kooperativ læring kan bryde fastlåste elevroller og medvirke til, at alle i klassen kender hinanden bedre og lettere bliver venner
Kooperativ læring medvirker til, at der er mindre mobning og eksklusion af elever

Undersøgelsen om kooperative læring på Petersmindeskolen i Vejle er gennemført af Frans Ørsted Andersen, som er ekstern forsker i Kata Fonden og lektor ved Center for Grundskole-forskning, Aarhus Universitet.

Du kan downloade rapporten via linket i højre side.

Om effekten af kooperativ læring på Petersmindeskolen i Vejle  Download rapporten
Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg