Elever ved ikke hvordan de hjælper kammerater, der bliver drillet

Ny forskning viser, at elever ikke ved hvad de skal gøre, når deres kammerater bliver mobbet eller slået. Men elever kan lære at hjælpe hinanden, og læreren har en vigtig rolle, siger forsker.

Af Stine Honoré
Ny skoleforskning viser, at elever ikke har redskaber til at hjælpe deres skolekammerater, når de bliver mobbet eller slår sig. Og det selvom eleverne meget gerne selv vil træde til og hjælpe.

Konklusionerne bygger på en undersøgelse af hvad altruisme, forstået som hjælpsomhed, betyder for elevers trivsel i skolen.
Undersøgelsen er gennemført med interviews, feltarbejde og besvarelser fra cirka 500 elever i 0.-2. klasse, og er en del af forskningsprojektet Altruisme i Skolen, der er ledet af forsker Christina Lüthi fra Universe Fonden.

Kan du forklare, hvordan altruisme kommer til udtryk i skolen?

- Det er når elever modtager hjælp eller selv hjælper, hvis de ser at en kammerat har brug for det, fx når en af deres klassekammerater bliver drillet. Eleverne fortæller, at de mærker glæde, når de hjælper, men fortæller også at de ikke altid ved, hvordan de skal hjælpe, siger Christina Lüthi.

Når elever ikke reagerer, er de det man kalder en 'by-stander'. Og det er ikke godt, hverken for den, der bliver mobbet, eller for den, der er passiv iagttager.

- Eleverne får det rigtig skidt indeni, når de ser andre blive mobbet eller slået. Det kan være voldsomt at opleve ens kammerater blive behandlet dårligt, og have lyst til at hjælpe, men ikke kan.

Christina Lüthi fortæller om børn, der beskriver, at de kan mærke det helt nede i maven, når nogen bliver drillet eller slået, fordi det ikke er rart at se på. Og at de får det endnu dårligere af ikke at hjælpe.

Helpers high - høj af at hjælpe

Vi mennesker får det nemlig godt, når vi hjælper andre, og i altruisme-forskningen taler man om det, der kaldes ’helpers high’, som betyder at man bliver høj af at hjælpe andre. Ligesom når kroppen udløser endorfiner under hård motion.

- Det er det samme, der sker, når man udviser altruisme. Man kan mærke det er dejligt at hjælpe, og så stræber man helt automatisk efter det, siger Christina Lüthi og understreger, at det at få og give hjælp skaber tryghed og mere skoleglæde hos eleverne.

I de skoler, hvor man har givet børnene et sprog og konkrete redskaber til at udvise altruisme føler børnene sig mere trygge.

- For eksempel i frikvartererne, hvor elever bliver drillet eller slår sig – og ikke får den hjælp de har brug for, fordi der ikke er så mange voksne. Her spiller lærerne og skolepædagogerne en vigtig rolle. Det er dem, der kan give eleverne redskaber til at håndtere konflikter, og tale om, hvad man gør, hvis ens skolekammerater slår sig eller bliver drillet.

Store ridder og lille ridder

Når eleverne oplever, at de kan gøre noget, kommer altruismen mere til udtryk. Man taler for eksempel om ’store ridder’, når man hjælper ved at bryde direkte ind, og den ’lille ridder’, hvis man hjælper ved at hente en voksen, fortæller Christina Lüthi, der understreger, at også forældrene har et stort ansvar for, at børn er i stand til at hjælpe hinanden.

FAKTABOKS

  • Altruisme henviser til menneskers hjælpsomhed. I en skole kan altruisme komme til udtryk i elevernes hjælpsomhed over for hinanden. For eksempel hvis kammerater bliver mobbet, falder og slår sig eller hvis matematikopgaverne er for svære.
  • Undersøgelsen giver ny viden om, hvad der kan virke særligt befordrende for elevers trivsel og læring, og er gennemført i to typer indskolinger: Aldersblandede indskolinger (hold med elever i forskellige aldre) og aldersopdelte indskolinger (klasser).
  • Undersøgelsen bygger på interviews, feltarbejde og besvarelser fra cirka 500 elever i 0.-2. klasse.
  • Undersøgelsen skal bidrage til at fremme skoleelevers vilkår og trivsel, for derigennem at skabe gode læringsmiljøer.
  • Undersøgelsen viser, at altruisme (hjælpsomhed) i skolen kan understøttes ved at skolens voksne giver eleverne konkrete redskaber til at hjælpe hinanden.
  • Undersøgelsen viser også, at hjælpsomhed har stor betydning for skoleglæden. Og eleverne oplever selv, at de lærer mere.
  • Undersøgelsen er gennemført af Christina Lüthi fra Universe Fonden, som en del af projektet Mange Måder At lære På (MMALP), der er en af de største danske skoleundersøgelser om trivsel og faglighed i den danske folkeskole. MMALP er realiseret i samarbejde med Vejle Kommunes 35 folkeskoler.


Christina Lüthi er læringsforsker i Universe Fonden

Altruisme i skolen Download rapporten
Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg