Danske børn får baghjul i matematik og naturfag

Danske elever klarer sig godt internationalt set. Eleverne præsterer signifikant bedre end gennemsnittet af de 49 lande, som deltager i en ny undersøgelse af elevernes færdigheder. Alligevel går de danske børn tilbage på ranglisten.

COLOURBOX6522528.jpg

Danske elever i 4. klasse er stærke i matematik og natur/teknologi. Det viser en undersøgelse, som forskere fra DPU, Aarhus Universitet, har offentliggjort. Den overordnede konklusion lyder, at danske elever præsterer bedre end gennemsnittet af de 49 lande, som deltager i undersøgelsen.

Alligevel går de danske skoleelever tilbage på ranglisten og er overhalet af lande som Kasakhstan og Litauen i henholdsvis natur/teknologi og matematik.

"Eleverne i 2015 er nogenlunde på niveau med 2011, så det handler mere om, at andre har taget sig kraftigt sammen og har passeret os, mens noget er gået i stå herhjemme", siger Peter Allerup, professor ved DPU under Aarhus Universitet, til Politiken.

De danske elever er dog stadig på et højt niveau i blandt andet matematik.

En større procentdel af de danske elever præsterer på det højeste kompetenceniveau i matematik end gennemsnittet. I undersøgelsen ligger 12 procent af de danske 4. klasseelever over den øverste internationale grænse for en ”meget høj præstation” i matematik. Det internationale gennemsnit er seks procent.

Lærerne arbejder ikke sammen

Undersøgelsen viser desuden, at de danske lærere ikke samarbejder meget kollegaerne inden for de to fag. Samarbejde mellem lærerne i matematik og natur/teknologi kommer mest til udtryk, når det drejer sig om at dele lærererfaring, eller diskutere hvordan man griber undervisning an i et givent emne.

Et godt samarbejde blandt lærerne er netop grundlaget for den kommende fællesfaglige prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Her skal naturfagslærerne planlægge den fælles naturfagsundervisning i fagteams, så eleverne er rustet til at formulere en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål, planlægge undersøgelser og gennemføre en to timers praktisk prøve.

Ikke mere af det samme

De danske 4. klasseelever ligger på nogenlunde samme faglige niveau, som de gjorde i 2011 – også selvom det gennemsnitlige timetal i matematik er steget fra 124 timer i 2011 til 150 timer i 2015, og timetallet i natur/teknologi er steget fra 62 timer til 90 timer.

Ifølge Peter Allerup er der ingen sammenhæng mellem antal timer og elevernes præstation.

”Et land som Korea ligger nummer tre i verden og har kun halvdelen af det antal timer, vi har. Portugal ligger på vores niveau og har cirka dobbelt så mange timer”, siger han til Politiken og fortsætter;
”Så det handler om indholdet af timerne mere end omfanget”.

Undersøgelsen bekræfter dermed, at det antal timer, som eleverne har i matematik og natur/teknologi, ikke er afgørende for deres præstationsniveau. Mere af det samme gør ingen forskel.

Støj og forstyrrelser er en anden udfordring, der er svær at løse. Undersøgelsen viser, at der er sket en stigning i procentdelen af lærere, som oplever at være begrænset af forstyrrende elever - fra 13 procent i 2011 til 29 procent i 2015.

Peter Allerup, professor på DPU, Aarhus Universitet og leder af den danske TIMSS 2015. TIMSS 2015 står for ”Trends in International Mathematics and Science Study 2015”.

Flere resultater fra TIMSS 2015

  • Der er en lille, men signifikant, kønsforskel til drengenes fordel i matematik. I nogle af delområderne i fagene er kønsforskellen større, og i visse delområder i natur/teknologi er kønsforskellen øget.
    Der er forskel på præstationerne for etsprogede og tosprogede elever i begge fag. Etsprogede præsterer bedre, også efter der er korrigeret for socioøkonomi.
  • De fleste danske elever kan lide matematik og natur/teknologi, men de er ikke lige så begejstrede som elever i andre lande. Det har betydning for elevernes præstationer, om de kan lide faget.
  • 10 % af de danske 4. klasseelever oplever at blive mobbet ugentligt. Der er en sammenhæng mellem elevernes oplevelse af at blive mobbet og deres præstationer.
  • Skolestørrelse og klassestørrelse har ikke nogen sammenhæng med elevernes præstationer i matematik og natur/teknologi.
  • Danske lærere har vurderet deres arbejdsbetingelser således, at der kun er 6 lande (matematik) og 3 lande (natur/teknologi), hvor arbejdsbetingelserne er vurderet ringere.
  • Knap en tredjedel af danske lærere oplever, at undervisningen ikke er berørt af manglende ressourcer i matematik, mens det gælder en femtedel i natur/teknologi.
  • 4. klasseelever, der undervises af lærere med linjefag, præsterer ikke bedre end de elever, der undervises af lærere, der ikke har linjefag i det underviste fag.
  • Der en sammenhæng mellem elevpræstationer i 4. klasse og den tid, forældrene har brugt på læse- og regneaktiviteter inden skolestart.
  • Danske forældre er generelt tilfredse med skolen. Forældrenes opfattelse af og holdning til skolen har betydning for elevernes præstationer.
    Kilde: Timss 2015, DPU (Aarhus Universitet).

    Du kan læse en kortere sammenfatning af Timms 2015 her.
Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg